Oplevelser i svømmelhallen

Nå, men om mandagen går vi så til svømning.
Det er min idé, for jeg har hørt at der er flere skoler som ikke længere har råd til at sende eleverne til svømning. Ikke at dette har bevirket at der ikke længere undervises i faget, men der har været visse ændringer. Man har for eksempel ændret fagets navn til tør-svømning, og undervisningen foregår nu på gulvet i de forskellige klasseværelser rundt omkring. Børnene ligger på gulvet og tager svømmetag, og lærer efter sigende at fornemme hvordan man bliver påvirket af at have kroppen i vand.
Personligt mener jeg at man lærer lige så meget af tør-svømning som af tør-vinsmagning, så jeg meldte Pigen til svømmekursus Vestbadet.

Svømmehallen er nyistandsat og for så vidt meget lækker. Banerne er 50 meter lange og så er det vandrutchebane og et kæmpestort legeområde som egentligt er ret sjovt. Inden jeg tilmeldte hende var vi derude sammen for at teste stedet af.
Naturligvis finder jeg det stærkt ubehageligt at bevæge mig ind i omklædningsområdet. Jeg har generte nyrer og er ikke meget for, hverken at vise mig nøgen, eller være sammen med nøgne mænd. Sammen med kvinder er det lidt anderledes, da min krop jo tydeligvis ligner deres mere. Pigen er helt ligeglad med min kropsforskrækkelse, og taler med de voksne mænd under bruserne mens hun prøver at krænge badedragten på.

Hånd i hånd går vi med bittesmå skridt ind i hallen. Hvorfor der altid skal være skide koldt på gangen mellem brusere og hal er mig en gåde af de større, men åbenbart fungerer det sådan, at ens krop skal være på kanten til det blå når man træder ind i hallen.
Vi hopper ned i bassinet ved legeområdet og har det faktisk ret sjovt. Der er vandfald, bobler og strøm i vandet, så der sker hele tiden noget, og vi har det ret sjovt indtil der er en dame der hilser på mig. Hun bor på fjerde sal hjemme i min omgang og er en tur i svømmeren med hendes søn. Hun vil sludre og hun snakker og griner, og jeg prøver at dække min stadig kolde overkrop med min hænder, men de er alt for små. I al hemmelighed håber jeg at Pigen snubler og ryger under vandet så jeg hurtigt kan afbryde og redde hende, men det sker ikke, og jeg irriterer mig selv over, at jeg få minutter for inden har lært hende, at man ikke løber i en svømmehal.
På en eller anden måde kommer jeg væk fra damen, og Pigen og jeg leger videre. Det er sjovt, men vi fryser begge, og jeg fortæller hende, at nu går vi op. Hendes tænder klaprer og hun holder armene om kroppen og fortæller, at hun bestemt ikke fryser. Hun foreslår vi går over i babybassinet som jo – af forkerte årsager – har meget varmere vand, men jeg får hende overtalt til at gå.

Efter brusebadet tager jeg hende med i sauna. Det er dejligt, mener hun, og fortæller at hun vil sidde oppe på tredje sal. De mænd som i forvejen sad i saunaen siger ingenting, også selvom hun sætter sig ved siden af dem, og skubber den enes arm med hendes rumpe mens hun lægger sit håndklæde på bænken.
Der er helt stille i saunaen lige indtil hun spørger hendes sidemand om, hvorfor han er så rød i hoveden og hvor hans hår er henne. Han forklarer, heldigvis, grinende og så skal vi hjem, for nu er hendes far også rød i hovedet. 

Men nu går vi til svømning hver mandag. Dvs. jeg gør ikke, men jeg følger hende derhen, ser hende bade og klæde om, og derefter sidder jeg sammen med de andre forældre og ser dem hoppe rundt i vandet.
Selvom jeg ikke er i vandet på disse mandage aftener, så er jeg drivvåd af em og damp og fugt fra svømmehallen, og måske også af irritation over den mor, som nu er begyndt at sætte sig ved siden af mig hver gang.
Hun er klog – rigtig klog – og hendes ytringer giver mig lyst til at blive hjemme, men Pigen mener alligevel det er for sjovt til jeg kan overtale hende til det.
Så jeg bider endnu engang smerten i mig, og forstår nu langt bedre, hvorfor jeg ikke måtte gå til noget som barn.

Mine forældre har tydeligvis været langt klogere end mig.